Danmark er en liberal økonomi med et årligt bruttonationalprodukt på mellem 1,7 og 1,9 mia. kroner (1.919,1 mia. kroner i 2014 ifølge Danmarks Statistik). Eftersom Danmark er medlem af EU, er det en del af EUs indre marked, hvilket bl.a. sikrer fri bevægelighed for alle varer, personer og serviceydelser. Herudover har EU indgået en række frie handelsaftaler med lande uden for EU, som naturligvis også er gældende for Danmark.

Verdens bedste land at lave forretninger i
Danmark har været kåret af Verdensbanken som ”Verdens bedste land at lave forretninger i” i årene 2008 – 2010 og ”Det bedste europæiske land at lave forretninger i” i årrækken 2011 – 2015. Ifølge det amerikanske pengemagasin Forbes er der flere grunde til, at erhversklimaet i Danmark er så fordelagtigt:

Flexisecurity
Arbejdsmarkedet indeholder på én gang både fleksibiltet og sikkerhed, hvilket i praksis betyder, at virksomhederne nemt kan ansætte og afskedige medarbejdere samt at arbejdsløse voksne har mulighed for at opretholde en forholdsvis høj indkomst på trods af ledighed (takket være dagpenge og arbejdsløshedsunderstøttelse). Herudover har arbejdsløse mulighed for at få uddannelse og komme på kurser, hvilket kan hjælper dem til at finde et nyt og bedre job. Disse faktorer er med til at skabe en af de mest produktive arbejdsstyrker i Europa. Modellen fremmer økonomisk effektivitet, hvor de ansatte ender i det job, de passer bedst i og giver desuden arbejdsgiverne mulighed for hurtigt at ændre og omrokere ressourcerne på arbejdspladsen.

Let at starte virksomhed
Danmark har en af de bedste iværksætterkulturer i verden. Staten har gjort det nemt at starte virksomhed, så det kan lade sig gøre med et minimum af udgiffter, men også med et minimalt besvær. I dag skal man kun gennemgå 2 - 4 procedurer for at komme i gang:

• Anskaffe sig et NemID (gælder alle)
• Registrere virksomheden hos CVR (gælder alle)
• Deponere startkapital i en bank (gælder kun selskaber)
• Tegne de nødvendige forsikringer såsom arbejdsskadeforsikring, erhvervssygdomssikring, ansvarsforsikring m.fl. (gælder kun hvis du har ansatte, køretøjer, ejer erhvervslokaler eller arbejder inden for visse brancher med rådgivningsansvar)

Vækst
Siden den finanskrisen i 2008 har der i Danmark været meget fokus på begrebet vækst og bl.a. derfor fremlagde regeringen i starten af 2013 den såkaldte Vækstplan DK, som har til formål at øge væksten i den danske økonomi frem mod år 2020. De vigtigste hovedtræk i planen er, at:

• skabe 150.000 nye arbejdspladser inden år 2020
• holde en økonomisk vækst på minimum 2% af BNP pr. år
• sikre ro og stabilitet omkring erhvervsbeskatningen fremadrettet
• bidrage til væksten med 20 mia. kroner i 2020, hvilket skal styrke de private virksomheder
• bidrage til væksten med 20 mia. kroner i 2020, hvilket skal reformere arbejdsmarkedet og uddannelserne
• frigøre 12 mia. kroner ved at modernisere den offentlige sektor

Skat og moms
Danmark har et af verdens højeste skattetryk og indkomstskatteprocenten hører også til i samme niveau. En del af regeringens førnævnte vækstplan er at sænke skattetrykket i fremtiden, hvilket indebærer en reducering af indkomstskatten, selskabsskatten og visse andre skatter. For virksomheder betyder dette ikke blot gunstigere skatteforhold, men også at det bliver mere attraktivt at investere i dem.

Momsen har siden 1992 ligget på 25% og er underlagt EU direktiver. Visse tjenester pålægges dog kun en reduceret moms, mens nogle varer er helt fritagede for moms.

Virksomhedsformer
De 6 mest almindelige virksomhedsformer i Danmark er:

• Enkeltmandsvirksomhed
• Personlig mindre virksomhed
• Interessentskab (I/S)
• Iværksætterselskab (IVS)
• Anpartsselskab (ApS)
• Aktieselskab (A/S)

Nogle af de øvrige – og mindre almindelige - virksomhedsformer inkluderer kommanditselskaber (K/S) og de nu forældede virksomheder med begrænset ansvar: a.m.b.a, s.m.b.a og f.m.b.a.

Hvilken virksomhedsform man skal vælge, afhænger af formålet med- og omfanget af den virksomhed, man vil starte. Det første man bør afklare, er virksomhedens risikoprofil og om man i kraft af denne har behov for selskabskapital eller ej. Den primære forskel på virksomhedsformerne ovenfor er, at de første 3 ikke kræver selskabskapital og at man derfor hæfter personligt for virksomhedens økonomi, hvor de sidste 3 kræver selskabskapital og man derfor ikke hæfter personligt for virksomhedens økonomi.

De 3 bedste ressourcer til nye virksomhedsejere

Virk.dk (CVR)

Erhvervs- og selskabsstyrelsens hjemmeside indeholder forskellige relevante oplysninger til virksomhedsejere og er desuden stedet, hvor alle kommende virksomhedsejere skal registrere deres virksomhed. Her findes også information om andre virksomheder og deres regnskaber, hvilket f.eks. kan være til nytte i forbindelse med salg, overvågning af konkurrenter o.lign.

iVækst.dk

Amino.dk

Amino.dk var oprindeligt et forum, der skulle hjælpe nye iværksættere i gang med deres forretning. I dag er Amino meget mere, idet hjemmesiden bl.a. indeholder en virksomhedsbørs, en freelanceportal, et kapitalmarked m.fl. Amino er et meget nyttigt værktøj for nystartede virksomhedsejere, fordi man kan stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord, og få svar relativt hurtigt.

De 10 største danske virksomheder
Herunder ses en oversigt over de 10 største danske virksomheder:

• Novo Nordisk (hospitals- og medicinalvirksomhed)
• ISS (service og konsulentvirksomhed)
• Carlsberg (bryggeri)
• DLG (engrosvirksomhed)
• COOP Danmark (detailhandel)
• Danfoss (maskinindustri)
• Nordea Bank (bankvirksomhed)
• PFA Holding (pensionsvirksomhed)
• TDC (teleselskab)
• Grundfos (maskinindustri)

Udenrigshandel
Herunder ses en oversigt over de lande, som Danmark handler mest med:

EU

1. Tyskland
2. Sverige
3. Storbritannien
4. Holland
5. Frankrig
6. Italien
7. Polen
8. Tjekkiet
9. Finland
10. Andre EU-lande

Udenfor EU

1. USA
2. Norge
3. Kina
4. Japan
5. Rusland

Danske helligdage

Nytår

• Nytårsdag den 1. januar

Påske:

• Skærtorsdag (torsdagen før påskedag)
• Langfredag (fredagen før påskedag)
• Påskedag (mellem 22. marts og 25. april)
• Anden påskedag (dagen efter påskedag)
• Store bededag (fredagen 3 uger og 5 dage efter påskedag)
• Kristi himmelfartsdag (torsdagen 5 uger og 4 dage efter påskedag)

Pinse:

• Pinsedag (søndagen 7 uger efter påskedag)
• Anden pinsedag (dagen efter pinsedag)

Jul:

• Juledag den 25. december
• Anden juledag den 26. december

Specielle danske højtider – dvs. højtider der kun findes i Danmark eller andre lande på den nordlige halvkugle – inkluderer: Kyndelmisse (2. februar), Fastelavn (50 dage før påskedag), Store Bededag (fjerde fredag efter påske), Grundlovsdag (5. juni), Valdemarsdag (15. juni), Sankt Hans (24. juni), Mikkelsdag (29. september) og Mortensaften (10. november).

Nøgletal og fakta

• Arbejdsløshed: 4 -6% (4,9% februar 2015)
• BNP: 1,9 mia. kroner
• BNP pr. indbygger: 323.384 kroner
• Statsgæld: 458 mia. kroner (24% af BNP)
• Befolkning: 5,6 mio.
• Areal: 43.094 km2
• Arbejdsstyrke: 2,795 mio.